fredag den 28. september 2007

Skolefritidsordningen Månelys.

Skolefritidsordningen Månelys.

SFO’en ligger i den østlige del af byen ud til en stærkt trafikeret vej, hvor den er en del af en stor kommuneskole. Vi ankommer en kold og stormfuld eftermiddag hvor vi kan se børn, som er på vej hjem fra skole, nogen er på vej i SFO, og nogen er allerede i gang med at lege i skolegården og på legepladsen. Vi går af en sti hen til grotten hvor vi skal mødes med den pædagog vi skal snakke med. Vi går ned af en trappe til en stor glasdør som nærmest ligger under selve skolen. Da vi kommer ind af døren bliver vi mødt med gangsterrap, der brager ud af et rum, der er fyldt med børn, som løber rundt imellem os. Nogle af børnene skændes om hvilket musik de skal høre.

Det første vi får vist er et lille rum for enden af en smal gang. Rummet indeholder en lille limegrønne sofa. Rummet fungerer som et altmuligt rum. Der er dæmpet belysning og hyggeligt. I rummet kan man fx. kysse eller til at tage en snak med en pædagog om en evt. konflikt. Pædagogen vil hjælpe dem til selv at løse konflikten frem for at kræve hjælp af de voksne hver gang da disse ikke kan være til rådighed hele tiden. Man kan også bare sidde og græde ud ved en skulder.

Rummene bærer tydeligt præg af at man befinder sig i en kælder med lavt til loftet. Rummene var små, kompakte og mange af rummene bærer også præg af opbevaring, fx har de et playstation rum, som også fungerer som depot.

Hyggerummet er malet i en mørk lilla farve og sammen med de tildækkede lamper skabes en hyggelig stemning. Selve rummet er inddelt med store puder i det ene hjørne, hvor man rigtig kan ligge og hygge, dette har dog en ulempe, da de lidt ældre børn godt kan finde på at kysse, hvis muligheden er der. Da de unge rent fysisk er voksne har de sexuale lyster, selvom de af sind, kun er på udviklingsplan med et børnehavebarn eller et tidligt skolebarn.

Resten af rummet er inddelt i sofa afdeling, udklædningshjørne hvor man kan slippe fantasien løs. Ved pudehjørnet hænger en boksepude, rundt omkring på væggene er der spejle og på endevægen hænger en samling hjemmelavede billeder af brugerne selv og en dertil ophængt hængekøje hvor man kan ligge og slappe af. Til sidst er der grottens bar som også bruges til de fredags bare der holdes få gange om året.

Fælllesrummet er delt op i et køkken til højre når man kom ind og til venstre er der plads til at børnene kan spise deres madpakker. Nede i et af hjørnerne er der en sofagruppe hvor man kan spille spil, side og snakke og se fjernsyn.

På en af dørene er der en plan, hvor dem der har brug for det kan få struktureret deres

hverdag, så de ikke kommer i tvivl. Igen bærer det tydelig præg af at der er trange vilkår i institutionen.

1 kommentar:

Lisbeth Lund sagde ...

Hej gruppe 3
Rigtig god beskrivelse I har lavet af jeres oplevelse af stedet, de fysiske rum og stemningen. Jeg er usikker på, om I forestiller jer, at dette er 'svaret' på første brik.....i så fald vil jeg uddybe.
I kan vælge at bruge disse oplevelser som indgang til/opstarten af(første brik)den fiktive fortælling. Tænk over hvordan jeres fortælling skal begynde. Husk, at første brik kun er tid/sted/rum ....der er ingen aktører/personer endnu.
Vi ses mandag morgen kl.8.00