vores hjemmeside omkring SFO'en Månelys.

http://www.123hjemmeside.dk/maanelys

Socialisering i Månelys

Vores institution er en SFO for udviklingshæmmede.
Her spiller pædagogen flg. rolle. De skal hjælpe børnene med at indgå individuelt i samfundet.

• Giver motivation
• Styrker deres selværd og selvtillid gennem små dagligdags opgaver, og mulighed for egenbestemmelse. fx lærer de selv og tage bussen, hvilket gør at brugeren føler ansvar for eget liv.
• Pædagogen hjælper med og løse evt konflikter og hjælper dem til selv og løse dem uden pædagogens indblanding.
• Skaber sammenspil brugerne imellem.
• Styrker motoriske egenskaber gennem leg.
• Styrker deres kreativitet gennem projekter fx. sand figure.
• Giver ansvar for selv og bestemme hvornår de fx spiser deres madpakker.
• Brugeren lærer at acceptere og respektere andre, fx valg af musik.
  
• Hjælper med og strukturere brugerens hverdag.

Skolefritidsordningen Månelys.

Skolefritidsordningen Månelys.

SFO’en ligger i den østlige del af byen ud til en stærkt trafikeret vej, hvor den er en del af en stor kommuneskole. Vi ankommer en kold og stormfuld eftermiddag hvor vi kan se børn, som er på vej hjem fra skole, nogen er på vej i SFO, og nogen er allerede i gang med at lege i skolegården og på legepladsen. Vi går af en sti hen til grotten hvor vi skal mødes med den pædagog vi skal snakke med. Vi går ned af en trappe til en stor glasdør som nærmest ligger under selve skolen. Da vi kommer ind af døren bliver vi mødt med gangsterrap, der brager ud af et rum, der er fyldt med børn, som løber rundt imellem os. Nogle af børnene skændes om hvilket musik de skal høre.

Det første vi får vist er et lille rum for enden af en smal gang. Rummet indeholder en lille limegrønne sofa. Rummet fungerer som et altmuligt rum. Der er dæmpet belysning og hyggeligt. I rummet kan man fx. kysse eller til at tage en snak med en pædagog om en evt. konflikt. Pædagogen vil hjælpe dem til selv at løse konflikten frem for at kræve hjælp af de voksne hver gang da disse ikke kan være til rådighed hele tiden. Man kan også bare sidde og græde ud ved en skulder.

Rummene bærer tydeligt præg af at man befinder sig i en kælder med lavt til loftet. Rummene var små, kompakte og mange af rummene bærer også præg af opbevaring, fx har de et playstation rum, som også fungerer som depot.

Hyggerummet er malet i en mørk lilla farve og sammen med de tildækkede lamper skabes en hyggelig stemning. Selve rummet er inddelt med store puder i det ene hjørne, hvor man rigtig kan ligge og hygge, dette har dog en ulempe, da de lidt ældre børn godt kan finde på at kysse, hvis muligheden er der. Da de unge rent fysisk er voksne har de sexuale lyster, selvom de af sind, kun er på udviklingsplan med et børnehavebarn eller et tidligt skolebarn.

Resten af rummet er inddelt i sofa afdeling, udklædningshjørne hvor man kan slippe fantasien løs. Ved pudehjørnet hænger en boksepude, rundt omkring på væggene er der spejle og på endevægen hænger en samling hjemmelavede billeder af brugerne selv og en dertil ophængt hængekøje hvor man kan ligge og slappe af. Til sidst er der grottens bar som også bruges til de fredags bare der holdes få gange om året.

Fælllesrummet er delt op i et køkken til højre når man kom ind og til venstre er der plads til at børnene kan spise deres madpakker. Nede i et af hjørnerne er der en sofagruppe hvor man kan spille spil, side og snakke og se fjernsyn.

På en af dørene er der en plan, hvor dem der har brug for det kan få struktureret deres

hverdag, så de ikke kommer i tvivl. Igen bærer det tydelig præg af at der er trange vilkår i institutionen.

Interview guiden

Tema

• hvad er det for en institution?

Hvad er jeres grundholdning?

Har i en teori bag jeres praksis?

Foerdele og ulemper ved jeres teorier?

• Hvad er karakteristika ved jeres bruger?

Hvordan indeler i jeres bruger?

Hvad er jeres største problem med brugerne?

Hvad ligger i vægt på eller synliggøre ved brugerne?

• Hvordan er brugernes hverdag skruet sammen?

Hvad ligger i vægt på når i vælger aktiviteter til brugerne?

Er aktiviterterne aldersindelt?

• Hvilke arrangementer har uden for lukketid?

Hvordan financere i arrangementerne?

• Er i opmærksom på den lov i høre under?

Fordele og ulemper ved at høre under folkeskoleloven?

Har i en læreplan vis nej hvorfor ikke?

• Hvordan kom du ind i specielpædagogik?

Hvordan forebereder du dig til hverdagen?

Hvilke forventninger har i til studerende og nyansatte?

Hvad synes du der er positiv/ negativ ved at arbejde her?

Har du en historie om en episode med en af brugeren?

Iis.

vores institution hører under den danske folkeskolelov.

Formålet er at folkeskolen skal i samarbejde med forældre forberede dem til en videre uddannesle.
gør dem fortrolig med dansk kultur og historie og give dem forståelse for andre lande og kulturer. og hjælpe dem til at indgå i samspil med andre mennesker.
så kiggede vi på §3 stykke 4 omkring SFO'er.
Kap. 6 styrelse af kommunens skolevæsen, §40.

Dilemma : sfo'en hører under den danske folkeskole lov, men denne sfo er for udviklingshæmmede. Her siger loven at at børnene skal have deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i samfundet. børnene skal være med til at vaske op, men nogen af børnene kan ikke håndtere dette. Dilemaet består i om børnene skal presses ud i situationen for at give dem medansvar, eller om de skal have lov til at nægte og dermed fratager sig rettigheder og medansvar.

70'erne

· Samfundsmæssigt.

Der bliver oprettet store kolektiver, bofællesskaber og storfamilier derved sprænges rammerne for de isolerede parcelhustilværelser.

Christiania bliver grundlagt.

Danmark træder ind i EF, dette sker 2 oktober 1972.

Ved et Jordskreds valg kommer fremskridtspartiet, cd og Kristeligt folkeparti ind i folketinget.

Ligeløns loven bliver vedtaget 1976.

BUPL bliver oprettet i 1973.

1 april 1976 træder bistandsloven i kraft.

I 1976 overlader staten ansvaret for dagsinst til kommunerne, dette resulterer i 4000 nedlagte stillinger.

· Pædagogisk.

Pædagogerne får en rigtig overenskomst, de bliver nu betragtet som alm lønarbejder og ikke som tjenestemænd.

Marxitisk pædagogik og den kritisk frigørende pædagogik kæmper om folk gunst.

Ligeledes er Paulo Freier pædagogik, denne pædagogik indebærer at børnene er medbestemmende i deres egen dagligdag og udvikling.

60'erne

· Samfundsmæssigt

Ungdomsrøret og studenteroprørets tid.

Folk flytter i parcelhuse og store lejligheder, forbruget stiger.

For at få råd må både mand og kvinde på arbejdsmarkedet.

Dette resulterer i at børnene skal passes udenfor hjemmet på grund af dette sker der en fordobling af offentligeansatte.

15 april 1966 finder Den første Pædagog strejke sted, de strejker for højere løn, 98 af samtlige inst i Danmark holder lukket, strejken varer en dag.

Økonomiminister Ivar Nørgaard fordobler løn tilbudet.

Den første arbejdsløshedskasse for pædagoger bliver oprettet i april 1961.

Cubakrisen opstår, verden holder vejret i 13 lange dage.

· Pædagogisk

Den pædagogiske udd bliver i maj 1969 forlænget fra 2 til 3 år.

Jean Piagets pædagogik er i højsædet, Læring gennem erkendelse og erfaring.

legetøj og indlærings materiale og bestemte begreber bruges til at udvikle børnene.

Alexander Sutherlands pædagogik bliver også benyttet, denne pædagogik indeholder det enkelte barns selvregulering, men dette betyder ikke gør hvad du vil.

analyse af gruppe 2's historie

Hovedperson : Mgala.
Hjælpere : Musen?
Modstander : Katten. Problem hul i slangen.
Mål : vande blomster.
Projekt : vande blomster fordi hun skal på marked.

beretter analyse af den lille ridder.

Anslag : fortælleren begynder med "der var engang", musik, overskrift, hanen galer, indtonning af slottet.
Præsentation : info om figurer (den onde troldmand, køkkendrengen som er krigerisk, kongen, prinsessen, tjenestefolkene som før var riddere, hønsene, dragebrølet).
info om tema : (man må ikke være sur, for kongen kongen ikke tåle).
PONR : 1, køkkendrengen bliver smidt for/på porten med hønsene. 2, drengen slår dragen og troldmanden.
Konfliktoptrappning : da drengen bliver smidt for/på porten, de 3 slotte/prøver, drengen får dragens kræfter, troldmanden vil være konge.
Klimaks : Drengen slår dragen og troldmanden.
Udtoning : kongen kommer til sig selv, troldmanden bliver straffet, drengen slås til ridder og får prinsessen og det halve kongerige, fyrværkeri.

aktant analyse af den lille ridder

Hovedperson : Køkken drengen.
Hjælper : Dragen, Hønsene, Sværet og prinsessen.
Modstandere : Troldmanden (Dragen)
Mål : Finde dragen, blive ridder.
Projekt : At blive dragerridder, redde kongeriget, få prisenssen.

Eventyr

Cinderella får sin Løgprins

Cinderella sidder og tænker tilbage på den dag, hvor hun oplevede sit største mareridt men samtidig fik sin største drøm opfyldt.

Cinderella står i sit vindue og tænker længselsfuld på chefens søn Peter, som bestyrer den blomster plantage som Cinderella arbejder i.
Peter og Cinderella havde mødtes i al hemmelighed i 3 uger, men Peters far den onde pengemand, kunne ikke lide at sin søn mødes med en fattig landsbypige som Cinderella.
Så derfor har faren sat Cinderella ned i kælderen for at sortere blomsterløg, på den måde afholder faren Cinderella i at se Peter.
En sen aften omkring 01.15 da Cinderella var i gang med sin 4 kasse af tulipanløg, hørte hun en puslen ovre fra det mørkeste hjørne af kælderen ud af mørket traskede den fedeste og klammeste rotte med et halvspist blomsterløg i mundvigen…….Hej jeg hedder Otto, hvad laver du her så sent? Du fryser jo barn og dine fingerspidser bløder. Cinderella begynder at græde og fortæller Otto den sørgelige historie om Peter og Peters far den onde pengemand.
Ej det var en skrækkelig historie sagde Otto og lover at finde Peter, hvis du nu venter her sagde Otto så finder jeg Peter. Otto piler hen af gulvet mod tremmerne…..”bumb” Otto havde gået lidt for meget til blomsterløgene og havde taget lidt på over sin rotterøv…Gir du lige en hånd her? sagde Otto C rejser og giver Otto et venligt men bestemt klap i måsen.. plop Otto kommer fri af tremmerne mange tak sagde Otto og ømmer sig lidt.

Peter sidder og vander en kasse morgenfruer med den røde vandslange ude i gården, han sidder og tænker på at han ikke har set C ved deres hemmelige sted i 7 dage…lige pludselig dukker Otto op, Peter springer op og spuler Otto tværs over gårdspladsen.. HEYYY hvad laver du?? Skriger Otto.. Peter slukker for vandet.. Host host jeg har en vigtig besked til fra C siger Otto.. også fortæller Otto hele Historien om Faren, kælderen og hendes blodige fingre…. Jeg vidste det!! Siger Peter! Otto sit dig op på min skuler! Peter og Otto løber op i tårnet og ind på hans farens kontor hvor de hurtigt erhverver sig nøglen til kælderen.. på vej ned ar trappen støder de på den onde far, Peter og faren kommer op og slås midt i alt tumulten glider den onde far i Otto og falder ud af vinduet og ned i gården.. splat! faren er død.. Peter og Otto skynder sig ned i kælderen.. her befrier de C og de skynder sig alle 3 ud af kælderen.. Min far er død!! råber Peter.. ja siger Otto og du har arvet hele foretagen.. Det er sandt siger Peter og nu skal der boller i suppen..
Peter cinderella og Otto lever lykkeligt til deres dages enden.. og sidst vi hørte om dem havde Otto mødt en sød mussepige… jojo det er ganske vidst..

Made by
Gruppe 3: Dennis, Kristina, Trine, Iben og Per.

Toyota Hiace på vildspor!

”Kom så Anders” jeg var faldt lidt tilbage i rækken af børn, (vi havde været til fødselsdag og vi var nu på vej hjem) ”se, Jane er allerede på vej over fodgængerfeltet og se, der er en mand der er så flink at holde tilbage for os så vi kan komme over”...da jeg kigger op kan jeg se der er en mand i en oldgammel toyota hiace der er ved at overhale ham der holder tilbage for os! Jane ser det heldigvis og råber STOOOOOP!! Manden i hiacen kigger op og klodser bremsen i, og stopper ca en 1½ meter fra Jane og de 2-3 børn hun går med.

Jane tænder fuldstændig af på manden i hiacen, og det breder sig ned gennem rækken af pædagoger, og mig for den sags skyld, manden får sit livs skideballe og der flyver rundt med skældsord, og mener jeg kan huske en finger eller 2...manden i hiacen begynder at råbe af Jane...men det skulle han ikke havde gjort, for nu begynder manden som holdt tilbage for os også at skælde ham ud og han vælger at kører væk i en hulens fart.

Da vi kommer ind i børnehaven går snakken om manden i hiacen, orderne, og fingeren..vi bliver enig om at tage alle børnene ind på stuen med det samme, uden at tage tøjet af og pakke ud først. Jane forklarer hvorfor hun havde råbt af manden og om hvor forbudt det er det han gjorde, vi sidder længe og snakker om hvad der er sket, og om hvordan man nogen gange kan reagere når man bliver bange, og jane var blevet meget bange og derfor havde hun råbt sådan af manden.

resten af dagen går snakken om manden og at han havde været heldig at politiet ikke var der!..for ellers havde han da fået en kæmpe bøde!

Vanrøgt ?

Vanrøgt?

Min historie handler om, hvordan hjemmehjælpere tingsligør brugeren i dagligdagen.

Historien foregik på et plejehjem, hvor jeg indgik i arbejdsdagen som afløser. Jeg havde ingen erfaring på området, jeg kom direkte fra et afsluttet Hf-forløb. Jeg glædede mig meget til at arbejde med mennesker og forståelsen af dem. Jeg havde kun 2 oplæringsdage, hvorefter jeg skulle gå på egen hånd. Det var meget lidt jeg havde fået lært og prøvet på de 2 dage, så jeg var meget uforstående overfor, at jeg skulle ud alene. Mine kollegaer virkede derimod meget rolige og fortrøstningsfulde ved sitiuationen, for som de sagde: det går jo nok, du tager det som det kommer. Jeg følte at de ikke tog det så tungt, vis jeg lavede fejl, det gik jo kun ud over brugeren...
Denne oplevelse af ligegyldighed og overlegenhed over for brugern, kolminerede en dag, under frokostpausen. mine kolegaer sad og talte om en bruger, hvilket ikke er unormalt, da vi ofte diskuterede og delte erfaringer i pausen.
Samtalen om denne bruger ændrer sig fra at være indsigtsgivende og objektiv, til at være en hån og neglisernde af brugernes mentale tilstand og dermed måde at opføre sig på.
De gjorde direkte grin med brugerns funktionsnedsættelse og manglende vriklighedssans. Min oplevelse af kolegaernes ligegyldighed overfor brugerne, bliver igen styrket en dag vi skal tage tøj på en ældre dame, der er meget skrøbelig.
Jeg oplever der bliver taget meget hårdhændet ved hende, fordi hun skal have tøj på i en fart, for så kunne der blive tid til en smøg inden næste besøg.

Min pointe med fortællingen er, at nogle hjemmehjælpere har mere travlt med at få opfyldt sine egne behov end brugerns. Derudover mener jeg, der burde være en form for evaluering af de ansatte efter en vis årrække i faget. Jeg følte at, nogle af kollegaerne udførte deres arbejde for rutinepræget.
De stoppede ikke op og gav sig tid til brugerene. Det virkede som om, deres impatiske evner var forduftet. Der var selfølgelig også gode kollegaer og gode episoder, men det må vi tage en anden god gang!

Bare fordi man kan uddanne sig til et job, hvor man skal vise omsorg, er det ikke sikkert man gør det.

Min første oplevelse med et belastet barn

Forkert Placeret



Denne historie handler om et barn jeg har passet i mens han ventede på at blive overflyttet til en døgninstitution.
Denne historie foregår i en skole SFO og omhandler den tid jeg havde med frank som jeg har valgt at kalde ham. problemet med Frank var at han var et dampbarn med en smule autisme. Han var blevet placeret i en gruppe der slet ikke havde de rette kompetencer til at hjælpe ham.
I mit andet år som pædagogmedhjælper (vikar), fik jeg et langtidsvikariat på en SFO i den by jeg bor i. Jobbet var fra starten at jeg skulle være med til at passe en gruppe børn der havde sociale problemer enten i form at deres forældre ikke havde overskud eller havde de rigtige kompetencer til at tage sig af deres børn. Min dag startede med en introduktion så jeg ligesom lærte børnene at kende og de ligesom lærte mig at kende, de dage gik sådan set godt jeg havde især haft succes med at nå at få en form for venskab til det barn jeg har valgt at kalde frank. Det lagde de andre pædagoger mærke og spurgte om jeg ikke havde lyst at påtage mig ansvaret for at ikke generede de andre børn i gruppen og de andre der var på skolen. Ja sagde jo tak til tilbudet fordi de andre pointerede at de havde det samme held med at få den rette kontakt til fordi at han ikke var det eneste barn der havde brug for særlig opmærksomhed. Jeg havde ikke passet ham særlig mange dage før jeg oplevet hvad de mente at der fandtes både gode og dårlige dage med Frank, men denne dag oplevet jeg det. Det startet med at Frank vil være med i en leg som de andre børn havde gang i. Det fik han ikke lov til og det afslag gjorde ham rigtig hidsig, så hidsig at han begyndt sparke og slå den pige der havde sagt nej til ham. Den dag var en af de værste i det forløb jeg havde med Frank fordi at bagefter, da han var faldet til ro, blev han så ked af det han havde gjort. Så selv om han var et belastet barn kunne han godt finde ud af hvad der var rigtigt og hvad der er forkert. Ikke lang tid efter blev han overført til den institution hvor de ville kunne hjælpe ham.


Per Simonsen.

Min første arbejdsdag

Min historie handler om, hvor meget det betyder, at der er et godt samarbejde og hvordan man med pædagoiske metoder kan få børn til at deltage i arbejdet. jeg har taget udgangspunkt i min første arbejdsdag.

Min fortælling forgår ude på landet, hvor min stor bror (13), mig(11) og alle naboernes børn, hjælper gartneren med arbejdet gartneriet.Gartneren er en mand omkring de 40 og har ikke selv kone eller børn.

Det var lige blevet sommerferie. Jeg skulle starte min første dag , som gartner. Mig og min storbror hentede vores cykler og begynde at cykle der hen. De andre børn sluttede sig til. Da vi alle var mødt, fortale vores chef, at vi skulle ud og hakke persille, vi fandt allesammen et hakkejern og gik ud til persillen. Da vi havde hakket et styke tid, kunne jeg selvfølgelig ikke følge med, da jeg var nye. Men hver gang jeg kom et lille stykke bag ud, kom de allesammen og hjalp mig. Der var en som fortalte mig at man altid skulle hjælpe hinanden, fordi hvis det var en selv, som ikke kun følge med, vil man jo også selv ha` hjælp. Da det var ved at være over middag, blev der rigtig varmt og vores chef hentede sodavand til os, så vi kunne drikke, når vi var tørstige. Min arbejdsdag sluttede kl. 17 og jeg var rigtig træt. Min chef kom pludselige med en vandslange, og så skulle vi allesammen ha` vand, så der blev stor vandkamp alle mod alle. Da vi alle var blevet godt våde, satte min chef sig hos mig og spurgte til min dag og om jeg var glad for at være der. Det var jeg selvfølige, det var en af de bedste dage i mit liv syndes jeg. Vi cyklede allesammen hjem og jeg sov med det samme, da jeg kom hjem.

Jeg tror aldrig at jeg vil glemme denne historie, for jeg fandt ud af, at det næsten ikke har nogen betydning, hvad man laver bare, at man har nogle kollegaer og en god chef.

Man behøver ikke selv at have børn, for at være en god og nærværende voksen for dem.

Fortælling

Med læreren i skoven

Dengang jeg var lille og gik i folkeskole var mange af lærerne meget gamle og puttede sig under de gamle normer og værdier, dog var det på dette tidspunkt blevet forbudt og slå børn.
Vi gik i 4-5 klasse og havde derfor stadig musik som obligatorisk fag i skolen. Her var vi vænnet til at man skulle være stille og sidde pænt mens læreren spillede på klaver mens vi gang på gang, i kor sang ”en rose så jeg skyde” og hvis vi ikke sang med, satte han sig ned og kikkede på os og vi måtte ikke snakke eller bevæge en muskel.
Dette er ikke særlig sjovt når man jo som børn i den alder er fuld af krudt.

Efter en vel endt sommerferie startede vi op igen og skulle som forrige skoleår have musik igen.
Men denne gang stod der nogle ukendte initialer på skemaet, der stod MJ som stod for Michael Jensen. Han var en mand på omkring de 30år, og ikke en typisk lærer af udseende. Han havde et pjusket kommune farvet hår, daggamle skægstubbe og briller som så ud som om de var blevet pudset i leverpostej dagen for inden.
Han havde brune fodformede sko, karry farvede fløjlsbukser og en forvasket, lettere hullet T-shirt på og passede bestemt ikke ind i det billede vi havde af en lærer.

Vi sad alle spændte og ventede på hvad sådan en som ham kunne finde på og sige og gøre. Han rejste sig op mens vi stadig spændt sad og gloede op og ned af ham, ”nå skulle vi ikke tage og spille noget musik” sagde han med en meget blød sjællænder stemme. Og med et var vi medbestemmende til hvad vi havde lyst til i undervisningen. Drengene spillede på trommer og andet slagtøj, mens pigerne valgte rasletøjet og de små håndholdte trommer man kunne have på skødet. Selv satte han sig ved klaveret og begyndte og spille på en måde som vi aldrig havde troet en lærer ville spille og rytmerne gjorde at vi fik lyst til og være med, og opmuntrede os til og få lyst til og lære. Han instruerede os i rytmer og takter og inden længe spillede vi og sang alle mulige sange.
Næste gang vi havde musik, kom han ind i lokalet og kikkede rundt på os, ”ja i er vist ikke så mange i dag, så følg med mig”, vi kikkede rundt på hinanden med gjorde som han sagde. Nede på parkeringspladsen stod en gammel rusten folkevogns rugbrød, ”ja det er så min fine bil” sagde han og grinede lidt af sig selv. ”ind med jer så kører vi en lille tur”. Igen var vi jo ikke vandt til at lærerne gjorde sådan, denne spontanitet var fuldkommen fremmed for os men vi fulgte med ham og syntes det var vildt sjovt og spændende. Vi kørte ikke længe og kom til en nærtliggende skov hvor vi alle steg ud og så fik vi lov til bare og gå rundt og indtage alle skovens indtryk, dette havde ikke det fjerneste med musik og gøre, men vi nød hvert et øjeblik. Han snakkede med os som ligeværdige og fortalte os meget om sit eget liv og om at han havde en datter på vores alder som var meget syg. Uden at han havde gjort de store anstrengelser havde vi dyb respekt for ham, og så altid frem til hans timer, da denne tur kun var en ud af mange. Han var desværre kun på skolen det ene år og vi fik aldrig svar på hvorfor han var holdt.
Denne lærer har jeg husket på mange gange i mit voksne liv, da jeg synes at han er meget inspirerende i sin måde at være lærer på, da jeg har husket ham frem for sure fru Olsen der råbte og skreg og slog i bordet, må det jo betyde at han har gjort noget rigtigt

torsdagsfrokost.

Vi startede dagen med at dele os op i grupper. 3 grupper lavede madplan, handlede ind, lavede mad og skrev en menu plan. 1 gruppe lavede motionsunderholdning i form af et lille orienteringsløb med 7 poster,efter hver vundet post havde vi et kampråb hvilket var attack, attack, attack. Den sidste gruppe stod for pyntning af klassen og borddækning. Menuen bestod af sandwich med forskelligt fyld plus diverse frugt og grønt ved siden af.
Nej hvor det smagte.
Under middagen var der musik med gode børnesange.

Børnehaven Bakketoppen.

det var bare så spændene, at vi lånte endnu en bog, denne bog handlede selvejende børnehave Bakketoppen.
denne børnehave er en almindelig dansk selvejende børnehave med børn fra 2½ til skolealderen.
Bakketoppen fungerer ud fra den anderkendene pædagogik som baseret er på Daniel Sterhn's teorier (se link).
børnehaven lægger vægt på anerkendene relationer børn og børn imellem og voksne og børn imellem. de lægger også meget vægt på ikke at skælde ud, men at finde ud af en løsning og en årsag til problemet.

SFO'en Stjerneskudet.

vi synes det var så spændene med et menneskebibliotek at vi lånte en bog mere, denne bog handlede om SFO'en Stjerneskudet ( som vi kalder det)
denne sfo er for udviklingshæmmede børn i alderen 6 til 17 år som er inddelt i 4 grupper,
gruppe 1: 6-7 år. gruppe 2: 7-12 år. gruppe 3: er en specialgruppe og gruppe 4: er for 12-17 år, grupperne har hver deres faste stue og faste pædagoger.
vi talte med pædagogen fra gruppen 12-17 år, i hendes gruppe er der børn med mindre handicaps. f.eks lettere hjerneskader.
hendes arbejde består i at lære dem sociale spilleregler, styrke deres selvtillid og selvværd og lære dem at tage ansvar for deres handlinger.
pædagogen sagde at mange af børnene kommer fra meget beskyttede hjem pga af deres lidelser, hvilket gør at børnene ikke har særligt meget selvtillid og selvværd og derfor laver SFOen mange praktiske ting og børnene har meget medbestemmelse.
de ligger meget vægt på at skabe gode relationer børnene imellem og det at værre kærester er helt iorden.

Fritidshjemmet ABC

vores studiegruppe har haft en samtale med en pædagog fra et fritidshjem som er del af vores menneskebibliotek denne "bog" handlede om Fritidshjemmet ABC (som vi har valgt at kalde det) Fritidshjemmet minder om en SFO bortset fra normeringen er bedre dvs færre børn pr pædagog.
aldersgruppen i fritidshjemmet er fra 6 til 10 år, normeringen på de 2 stuer er max 47 børn og 7 pædagoger hvor en af pædagogerne er ressourcepædagog.
Fritidshjemmet har adgang til sportsplads, gymnastiksal, hjemmebiograf og pc'er.
pædagogens dag består i at åbne fritidshjemmet om morgen fra 06.30 til ca 07.30 derefter følger hun børnene i skole hvor hun indgår i undervisningen som støttepædagog.
når skoledagen er omme følger hun børnene tilbage til fritidshjemmet hvor hun er almindelig stuepædagog. her består hendes arbejde i at aktivere og være sammen med børnene igennem sport og leg og igennem det få skabt nogen gode relationer børnene imellem.
hun har en del praktisk arbejde som hun tager sig af det består bla af at udvide samarbejdet mellem skole, fritidshjem og forældre.
hun sørger for samarbejde med PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) som er hjælp til særligt udsatte børn.
den ene af de 7 pædagoger er ressourcepædagog som er ansat som ekstra hjælp til de børn der har indlærings, sproglige, sociale vanskeligheder.
fritidshjemmet har hver fredag forældrekaffe som giver pædagogen mulighed for at snakke med forældrene om hverdagen og ugens gang. er der større problemer aftaler de et møde, dette er en del af deres udvidet forældresamarbejde.