Min første oplevelse med et belastet barn

Forkert Placeret



Denne historie handler om et barn jeg har passet i mens han ventede på at blive overflyttet til en døgninstitution.
Denne historie foregår i en skole SFO og omhandler den tid jeg havde med frank som jeg har valgt at kalde ham. problemet med Frank var at han var et dampbarn med en smule autisme. Han var blevet placeret i en gruppe der slet ikke havde de rette kompetencer til at hjælpe ham.
I mit andet år som pædagogmedhjælper (vikar), fik jeg et langtidsvikariat på en SFO i den by jeg bor i. Jobbet var fra starten at jeg skulle være med til at passe en gruppe børn der havde sociale problemer enten i form at deres forældre ikke havde overskud eller havde de rigtige kompetencer til at tage sig af deres børn. Min dag startede med en introduktion så jeg ligesom lærte børnene at kende og de ligesom lærte mig at kende, de dage gik sådan set godt jeg havde især haft succes med at nå at få en form for venskab til det barn jeg har valgt at kalde frank. Det lagde de andre pædagoger mærke og spurgte om jeg ikke havde lyst at påtage mig ansvaret for at ikke generede de andre børn i gruppen og de andre der var på skolen. Ja sagde jo tak til tilbudet fordi de andre pointerede at de havde det samme held med at få den rette kontakt til fordi at han ikke var det eneste barn der havde brug for særlig opmærksomhed. Jeg havde ikke passet ham særlig mange dage før jeg oplevet hvad de mente at der fandtes både gode og dårlige dage med Frank, men denne dag oplevet jeg det. Det startet med at Frank vil være med i en leg som de andre børn havde gang i. Det fik han ikke lov til og det afslag gjorde ham rigtig hidsig, så hidsig at han begyndt sparke og slå den pige der havde sagt nej til ham. Den dag var en af de værste i det forløb jeg havde med Frank fordi at bagefter, da han var faldet til ro, blev han så ked af det han havde gjort. Så selv om han var et belastet barn kunne han godt finde ud af hvad der var rigtigt og hvad der er forkert. Ikke lang tid efter blev han overført til den institution hvor de ville kunne hjælpe ham.


Per Simonsen.