vores hjemmeside omkring SFO'en Månelys.

http://www.123hjemmeside.dk/maanelys

Socialisering i Månelys

Vores institution er en SFO for udviklingshæmmede.
Her spiller pædagogen flg. rolle. De skal hjælpe børnene med at indgå individuelt i samfundet.

• Giver motivation
• Styrker deres selværd og selvtillid gennem små dagligdags opgaver, og mulighed for egenbestemmelse. fx lærer de selv og tage bussen, hvilket gør at brugeren føler ansvar for eget liv.
• Pædagogen hjælper med og løse evt konflikter og hjælper dem til selv og løse dem uden pædagogens indblanding.
• Skaber sammenspil brugerne imellem.
• Styrker motoriske egenskaber gennem leg.
• Styrker deres kreativitet gennem projekter fx. sand figure.
• Giver ansvar for selv og bestemme hvornår de fx spiser deres madpakker.
• Brugeren lærer at acceptere og respektere andre, fx valg af musik.
  
• Hjælper med og strukturere brugerens hverdag.

Skolefritidsordningen Månelys.

Skolefritidsordningen Månelys.

SFO’en ligger i den østlige del af byen ud til en stærkt trafikeret vej, hvor den er en del af en stor kommuneskole. Vi ankommer en kold og stormfuld eftermiddag hvor vi kan se børn, som er på vej hjem fra skole, nogen er på vej i SFO, og nogen er allerede i gang med at lege i skolegården og på legepladsen. Vi går af en sti hen til grotten hvor vi skal mødes med den pædagog vi skal snakke med. Vi går ned af en trappe til en stor glasdør som nærmest ligger under selve skolen. Da vi kommer ind af døren bliver vi mødt med gangsterrap, der brager ud af et rum, der er fyldt med børn, som løber rundt imellem os. Nogle af børnene skændes om hvilket musik de skal høre.

Det første vi får vist er et lille rum for enden af en smal gang. Rummet indeholder en lille limegrønne sofa. Rummet fungerer som et altmuligt rum. Der er dæmpet belysning og hyggeligt. I rummet kan man fx. kysse eller til at tage en snak med en pædagog om en evt. konflikt. Pædagogen vil hjælpe dem til selv at løse konflikten frem for at kræve hjælp af de voksne hver gang da disse ikke kan være til rådighed hele tiden. Man kan også bare sidde og græde ud ved en skulder.

Rummene bærer tydeligt præg af at man befinder sig i en kælder med lavt til loftet. Rummene var små, kompakte og mange af rummene bærer også præg af opbevaring, fx har de et playstation rum, som også fungerer som depot.

Hyggerummet er malet i en mørk lilla farve og sammen med de tildækkede lamper skabes en hyggelig stemning. Selve rummet er inddelt med store puder i det ene hjørne, hvor man rigtig kan ligge og hygge, dette har dog en ulempe, da de lidt ældre børn godt kan finde på at kysse, hvis muligheden er der. Da de unge rent fysisk er voksne har de sexuale lyster, selvom de af sind, kun er på udviklingsplan med et børnehavebarn eller et tidligt skolebarn.

Resten af rummet er inddelt i sofa afdeling, udklædningshjørne hvor man kan slippe fantasien løs. Ved pudehjørnet hænger en boksepude, rundt omkring på væggene er der spejle og på endevægen hænger en samling hjemmelavede billeder af brugerne selv og en dertil ophængt hængekøje hvor man kan ligge og slappe af. Til sidst er der grottens bar som også bruges til de fredags bare der holdes få gange om året.

Fælllesrummet er delt op i et køkken til højre når man kom ind og til venstre er der plads til at børnene kan spise deres madpakker. Nede i et af hjørnerne er der en sofagruppe hvor man kan spille spil, side og snakke og se fjernsyn.

På en af dørene er der en plan, hvor dem der har brug for det kan få struktureret deres

hverdag, så de ikke kommer i tvivl. Igen bærer det tydelig præg af at der er trange vilkår i institutionen.

Interview guiden

Tema

• hvad er det for en institution?

Hvad er jeres grundholdning?

Har i en teori bag jeres praksis?

Foerdele og ulemper ved jeres teorier?

• Hvad er karakteristika ved jeres bruger?

Hvordan indeler i jeres bruger?

Hvad er jeres største problem med brugerne?

Hvad ligger i vægt på eller synliggøre ved brugerne?

• Hvordan er brugernes hverdag skruet sammen?

Hvad ligger i vægt på når i vælger aktiviteter til brugerne?

Er aktiviterterne aldersindelt?

• Hvilke arrangementer har uden for lukketid?

Hvordan financere i arrangementerne?

• Er i opmærksom på den lov i høre under?

Fordele og ulemper ved at høre under folkeskoleloven?

Har i en læreplan vis nej hvorfor ikke?

• Hvordan kom du ind i specielpædagogik?

Hvordan forebereder du dig til hverdagen?

Hvilke forventninger har i til studerende og nyansatte?

Hvad synes du der er positiv/ negativ ved at arbejde her?

Har du en historie om en episode med en af brugeren?

Iis.

vores institution hører under den danske folkeskolelov.

Formålet er at folkeskolen skal i samarbejde med forældre forberede dem til en videre uddannesle.
gør dem fortrolig med dansk kultur og historie og give dem forståelse for andre lande og kulturer. og hjælpe dem til at indgå i samspil med andre mennesker.
så kiggede vi på §3 stykke 4 omkring SFO'er.
Kap. 6 styrelse af kommunens skolevæsen, §40.

Dilemma : sfo'en hører under den danske folkeskole lov, men denne sfo er for udviklingshæmmede. Her siger loven at at børnene skal have deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i samfundet. børnene skal være med til at vaske op, men nogen af børnene kan ikke håndtere dette. Dilemaet består i om børnene skal presses ud i situationen for at give dem medansvar, eller om de skal have lov til at nægte og dermed fratager sig rettigheder og medansvar.

70'erne

· Samfundsmæssigt.

Der bliver oprettet store kolektiver, bofællesskaber og storfamilier derved sprænges rammerne for de isolerede parcelhustilværelser.

Christiania bliver grundlagt.

Danmark træder ind i EF, dette sker 2 oktober 1972.

Ved et Jordskreds valg kommer fremskridtspartiet, cd og Kristeligt folkeparti ind i folketinget.

Ligeløns loven bliver vedtaget 1976.

BUPL bliver oprettet i 1973.

1 april 1976 træder bistandsloven i kraft.

I 1976 overlader staten ansvaret for dagsinst til kommunerne, dette resulterer i 4000 nedlagte stillinger.

· Pædagogisk.

Pædagogerne får en rigtig overenskomst, de bliver nu betragtet som alm lønarbejder og ikke som tjenestemænd.

Marxitisk pædagogik og den kritisk frigørende pædagogik kæmper om folk gunst.

Ligeledes er Paulo Freier pædagogik, denne pædagogik indebærer at børnene er medbestemmende i deres egen dagligdag og udvikling.

60'erne

· Samfundsmæssigt

Ungdomsrøret og studenteroprørets tid.

Folk flytter i parcelhuse og store lejligheder, forbruget stiger.

For at få råd må både mand og kvinde på arbejdsmarkedet.

Dette resulterer i at børnene skal passes udenfor hjemmet på grund af dette sker der en fordobling af offentligeansatte.

15 april 1966 finder Den første Pædagog strejke sted, de strejker for højere løn, 98 af samtlige inst i Danmark holder lukket, strejken varer en dag.

Økonomiminister Ivar Nørgaard fordobler løn tilbudet.

Den første arbejdsløshedskasse for pædagoger bliver oprettet i april 1961.

Cubakrisen opstår, verden holder vejret i 13 lange dage.

· Pædagogisk

Den pædagogiske udd bliver i maj 1969 forlænget fra 2 til 3 år.

Jean Piagets pædagogik er i højsædet, Læring gennem erkendelse og erfaring.

legetøj og indlærings materiale og bestemte begreber bruges til at udvikle børnene.

Alexander Sutherlands pædagogik bliver også benyttet, denne pædagogik indeholder det enkelte barns selvregulering, men dette betyder ikke gør hvad du vil.