Vanrøgt ?

Vanrøgt?

Min historie handler om, hvordan hjemmehjælpere tingsligør brugeren i dagligdagen.

Historien foregik på et plejehjem, hvor jeg indgik i arbejdsdagen som afløser. Jeg havde ingen erfaring på området, jeg kom direkte fra et afsluttet Hf-forløb. Jeg glædede mig meget til at arbejde med mennesker og forståelsen af dem. Jeg havde kun 2 oplæringsdage, hvorefter jeg skulle gå på egen hånd. Det var meget lidt jeg havde fået lært og prøvet på de 2 dage, så jeg var meget uforstående overfor, at jeg skulle ud alene. Mine kollegaer virkede derimod meget rolige og fortrøstningsfulde ved sitiuationen, for som de sagde: det går jo nok, du tager det som det kommer. Jeg følte at de ikke tog det så tungt, vis jeg lavede fejl, det gik jo kun ud over brugeren...
Denne oplevelse af ligegyldighed og overlegenhed over for brugern, kolminerede en dag, under frokostpausen. mine kolegaer sad og talte om en bruger, hvilket ikke er unormalt, da vi ofte diskuterede og delte erfaringer i pausen.
Samtalen om denne bruger ændrer sig fra at være indsigtsgivende og objektiv, til at være en hån og neglisernde af brugernes mentale tilstand og dermed måde at opføre sig på.
De gjorde direkte grin med brugerns funktionsnedsættelse og manglende vriklighedssans. Min oplevelse af kolegaernes ligegyldighed overfor brugerne, bliver igen styrket en dag vi skal tage tøj på en ældre dame, der er meget skrøbelig.
Jeg oplever der bliver taget meget hårdhændet ved hende, fordi hun skal have tøj på i en fart, for så kunne der blive tid til en smøg inden næste besøg.

Min pointe med fortællingen er, at nogle hjemmehjælpere har mere travlt med at få opfyldt sine egne behov end brugerns. Derudover mener jeg, der burde være en form for evaluering af de ansatte efter en vis årrække i faget. Jeg følte at, nogle af kollegaerne udførte deres arbejde for rutinepræget.
De stoppede ikke op og gav sig tid til brugerene. Det virkede som om, deres impatiske evner var forduftet. Der var selfølgelig også gode kollegaer og gode episoder, men det må vi tage en anden god gang!

Bare fordi man kan uddanne sig til et job, hvor man skal vise omsorg, er det ikke sikkert man gør det.